quality-guide-ege-tømmer
Eg savskåret - Tømmer og brædder.
Beskrivelse: Frisk savskåret tømmer og brædder produceret i eg med eller uden FSC/PEFC.
Trækvalitet:
-
Sunde friske knaster, og små døde knaster er tilladt, så længe det ikke får indflydelse på styrken, der tillades knaster helt op til 40 mm i diamater, og et ubegrænset antal af horn knaster.
Der kan forekomme revner og huller i knaster, det bliver ikke frasorteret. - Ved frisk træ vil der forekomme misfarvninger, såsom sorte streger eller plamager, dette er udtræk af garvesyre, som har været i forbindelse med jern, dette fjernes nemt med opløst oxalsyre i vand.
- Ende revner vil forekomme i et begrænset omfang, dog kan frisk træ, med tiden give ende revner ved udtørring, og er derfor ikke reklamations berettiget.
- Der må ikke være råd eller skader i overfladen.
- Egetræ er et organisk materiale, derfor skal man påregne kast og vridninger, specielt i frisk skåret træ, vi anbefaler at man montere træet umiddelbart efter levering.
- Frisk skåret bør anvendes umiddelbart efter modtagelse, for at undgå svamp og mug.
- Savskåret overflade kan være med splint, og der tillades bomkant på 1 kant.
- Ved høvling af egetræ angives overfladen i 3 standard kategorier A, B, og C.
- A overflade, er glat og ensartet forarbejdet, dog kan der forekomme områder omkring knaster, hvor træet rejser sig, det kan ikke undgås, men fjernes let med en pudseklods.
- B overflade, skal være forholdsvis glat og ensartet forarbejdet, dog kan der være svage spor efter savklinger, og der tillades udfald af kant knaster.
- C overflade, betegnes som ikke synlig side, derfor kan der forekomme knast udfald, fremtræk spor fra høvling, misfarvninger, savskåret overflade, splint og bomkant.
Tolerancer: Længde + 100 mm.
Savskåret bredde og tykkelse: + 5 – 2 mm.
Høvling bredde og tykkelse: + 2 mm. – 2 mm.
Vrid/Pilhøjde <20 mm. Pr. meter.
HVAD ER FSC®
FSC® står for Forest Stewardship Council® og er en frivillig mærkningsordning til produkter af bæredygtigt træ. FSC® er en certificering, som sikre sporbarhed. Det vil sige, at træet i dine produkter kan spores tilbage til skoven, hvor det er fældet. Det betyder også at både skovejeren, savværket og producenter alle skal bestå certificeringen og vi som forhandlere skal have en varemærkelicens til at markedsføre FSC®-produkter.
Når du køber FSC®-mærket produkter ved os:
Støtter du de mennesker, dyr og planteliv over hele kloden.
FSC® sikre, at der ikke fældes mere træ end skoven kan nå at producere.
FSC® sørger for at dem der arbejder i skoven, får korrekt uddannelse, sikkerhedsudstyr og løn.
Gå efter FSC®-mærket og vær med til at gøre en forskel.
HVAD ER PEFC
PEFC er din garanti for bæredygtigt skovdrift. Når du køber produkter ved os, som er PEFC certificeret hjæper du:
Sikre en bæredygtig drift af verdens skove
Med at beskytte skove i fremtil, til gavn for kommende generationer at bekæmpe illegal hugst